Generalforsamling i Folk-Club ’95 10.marts 2025
Dagsorden:
- Valg af dirigent
- Årsberetning ved formanden
- Årsregnskab ved kassereren
- Indkomne forslag.
Forslag skal være formanden i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen.
- Valg af bestyrelsesmedlemmer for 2 år.
På valg er: Bruno Dahl Bruun ( genopstiller)
Knud Erik Grøn ( genopstiller)
Sonja Christiansen ( genopstiller)
Birgit Roesgaard som suppleant indtrådt efter Bent Kudsk
- Valg af 2 bestyrelsessuppleanter for 1 år.
På valg er: Hans Jakob Eriksen ( genopstiller ikke)
Birgit Roesgaard, ( genopstiller )
- Valg af 2 revisorer for 1 år:
På valg er: Irene Kristensen
Tove Stigaard
- Fastsættelse af næste års kontingent
- Eventuelt
Referat:
- Rita Grøn vælges
- Formandens beretning ved Knud Erik Grøn vedlægges
Beretningen godkendes.
- Kasserer Jens Ole Jespersen aflægger regnskab
Regnskabet godkendes
- Der er kommet forslag fra bestyrelsen, omkring vedtægtsændringer.
Disse vedhæftes,
Formanden gennemgår de enkelte ændringer.
Ændringerne vedtages.
- Valg
Bruno Dahl Bruun genvælges
Knud Erik Grøn genvælges
Sonja Christiansen genvælges
Nyvalg: Alf Jensen
Suppleant
Birgit Roesgaard genvælges
Det er kun muligt, at finde en suppleant
6, Kontingentet fortsætter uændret:
- Sponsorbilletter kan de konverteres til drikkevarer, spørgsmålet stilles af et medlem.
Bestyrelsen vil overveje.
- marts 2025 Sonja Christianse
Formandens beretning for året 2024.
Copy past er vel meget rammende når beretningen for 2024 skal aflægges, eller som i en af replikkerne fra nytårsaftens legendariske sketch ”same procedure as last year”. Men så alligevel. Der er jo ikke to koncertoplevelser som er ens, alle kunstnere har på hver deres måde gives os gode og unikke oplevelser. Men årets gang er skåret over samme læst; Vi afholder det samme antal klubaftner, er med på havnen ved Limfjorden Rundt og slutter året af med en hyggelig julekoncert. ”Og det går jo godt”, for at bruge en replik fra en af mine yndlingsserier Matador. I det kommende år kan foreningen fejre 30-års jubilæum, det kan vi alle være stolte af. Folk Club `95 er en af landets bedst besøgte. Vi har et stabilt medlemstal på godt 200 som vidner om en trofast medlemsskare.
I 2024 blev der afholdt 10 arrangementer. 8 traditionelle klubaftner – Limfjorden Rundt på havnen og Julekoncerten.Forårets program startede i januar med Kristian Bach, i februar Mukherjee Development, i marts Karl Kristian & De Store Drenge, i april Naja Storebjerg og så sluttede vi foråret af med Tradish.
Sensommerens første arrangement var i teltet på havnen ved Limfjorden Rundt. En hyggelig dag hvor vi i bestyrelsen starter med morgenkaffe og herefter agerer praktiske grise som stiller borde op, pynter teltet osv. Vores telt var endnu en gang godt besøgt. Desværre var vi i år kommet lidt for sent ud med ansøgninger om tilskud fra fonde, hvilket afspejler sig i regnskabet som Jens Ole senere vil fremlægge. Tak til Ivan Jacobsen, som igen sørgede for at teltet blev stående ved levering af balastklodser. Tak til Meny for lån af kaffemaskiner, til ”Ved Fjorden” for tilskud pr. solgt portion skipperlabskovs, til Rita for bagning af kringler. Sidst men ikke mindste til alle frivillige. Uden alt den støtte og hjælp var det ikke muligt at holde sådan et arrangement som jo er gratis for publikum. Herefter havde vi koncert i september med Marie Molde.I oktober Kasper Buch Band. Melanie Dekker i november. Julekoncerten i december blev afholdt i Folkets Hus med spisning. Igen en rigtig hyggelig aften.
Også i 2024 var Folk Club `95 indstillet til at modtage Struer Kommunes kulturprisen, og vi var blandt de nominerede. Vi er i bestyrelsen meget ydmyge og stolte over nomineringen, et skulderklap som vi sætter stor pris på. Desværre blev det ikke os som løb med prisen. Hjemmesiden og Facebook er stadig sammen med nyhedsmailen vores bedste måde at nå ud til alle medlemmer.
Svend Erik fortsætter som booker. Musikudvalget gør det godt hvilket kan ses på programmet. Stor tak til alle vores sponsorer. Tak til Folkets Hus og Kristian Hedegaard for det gode samarbejde.
Tak til Per fra All Round Musik for altid at lave fantastisk lyd. Alle bands roser lyden.
Stor tak til bestyrelsen for det gode samarbejde. Det er ikke altid vi er enige – meen det bliver vi heldigvis.
Til slut skal der lyde en stor tak til alle jer medlemmer for den til stadighed gode opbakning.
På bestyrelsens vegne.
Knud Erik Grøn