Generalforsamling 2011


Referat fra den ordinære generalforsamling i Folk-Club '95 mandag den 7. februar 2011 afholdt i Folkets Hus, Tegltorvet 2 i Struer.

1. Der deltog 12 medlemmer i generalforsamlingen, der blev afholdt ifølge vedtægterne. Formanden, Mette Ørskov, bød velkommen til generalforsamlingen og gav ordet videre til aftenens dirigent, Niels-Jørgen Kjeldgård Knudsen, der konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.

2. Formandens beretning.
Vi har igen i år haft et rigtig spændende år på mange punkter – og et travlt år med masser af dejlig musik.

Økonomisk har vi været mere spændt for igen i år end sidst, idet vi har tiltagende udgifter til lyd og andre nødvendige ting. På trods af den lille stigning af entre vi havde sidste år, må vi sande at vi i år bruge lidt af formuen. Vi føler os dog stadig rolige, da vores formål jo ikke er at akkumulere.

Vi har igen i år fået tilskud fra Struer kommunes musikråd, og i år er beløbet igen 4000,- kr. Kassereren vil i sin beretning være mere konkret om klubbens økonomiske situation.
I forhold til medlemstal kan jeg sige at vores medlemstal fortsat er stabil. Vi oplever hele tiden en tilgang af nye medlemmer. Nogle er med et enkelt år – gamle medlemmer ønsker en pause, men mange holder ved. Det er meget dejligt, i en tid hvor vi jo må erkende at vi er mange foreninger og organisationer om buddet.

Gennem året har der været nok at se til. Vi har altid ideer og lyst til mindst 5-6 arrangementer mere, og det kunne da også være sjovt selv at samarbejde mere med andre organisationer mm. Men det er vigtig ikke at slides op, og vi kan da også mærke, at mange af os har været med i mange år. Så er det nogle gange vigtigt at huske at dette er en fritidssyssel… Vi har haft et godt, konstruktiv og meget hyggelig samarbejde i bestyrelsen. Mange tak for det alle sammen. Det er jo det der skal være drivende i det frivillige arbejde.

Musikalsk har det været et spændende og afvekslende år. Vi har haft følgende 8 arrangementer:
Jan: Reel de Quebec.
Feb: Real Time.
Marts: Shamrock.
April: Laura Mo.
Maj: Dick Gaughan.
Sept: H.P. Lange.
Okt: Robbin Thomson og danske Zar.
Nov: Emily Smith og Jamie Mc Clennon.
Personlig så jeg meget frem til Zar og Emily Smith og blev slet ikke skuffet. Dick Gaughan og Laura Mo gik jeg desværre glip af. Og jeg kan love at I år bliver bestemt ikke kedeligere !!!
Som noget jeg selv glæder mig meget til i år kan nævnes Allmost Irish i marts og Hal og Nikolai i maj. Alle sammen helt fantastiske musikere…
Sluttelig vil jeg sige, at det er jo stadig ikke kun vores fortjeneste, at vi kan prale med sådan en velfungerende og velbesøgt klub her i Struer. Vi vil derfor gerne sige tak til et stort og trofast publikum; vi fornemmer I har tillid til klubben og møder op, også selv om I ikke lige kender navnet. Det er dejligt at se at I tør lade jer overraske – det er det vi så gerne vil…..
De musikere der spiller hos os er meget imponerede over den store tilslutning på almindelige mandage aftener !!

Tak til vores samarbejdspartnere, primært musikerne, lydfolkene og Folkets Hus.
I år skal vi desværre sige farvel til Anders og Laila; Tak for gode indspark og for et godt samarbejde.
Personlig glæder jeg mig til at nyt og spændende år med masser af hygge og god musik i Folk-Club '95.

Der kom et enkelt spørgsmål m.h.t. hvorfor Folk-Club '95 benytter en ekstern lydmand, når det nu koster så meget. Svaret er, at vi ønsker en god lydkvalitet, og vi desværre ikke selv er i stand til at betjene lydudstyret godt nok. Vi får positive tilkendegivelser både fra medlemmerne og de enkelte bands m.h.t. lydkvaliteten :-)

3. Kassereren afgav beretning for året. Årets omsætning var på 130.197 kr. og resultatet var et underskud på 16.115 kr. Sidste år havde vi en omsætning på 152.781 kr. og et resultat på minus 7.745 kr. altså to år med underskud og faldende omsætning, men da vore aktiver stadig er godt 43.000 kr., er der ingen umiddelbar krise.
Vi har reduceret vore administrationsomkostninger med godt 3.000 kr. men samtidig har vi haft stigende reklame- og lokaleomkostninger i forhold til 2009 på ca. 10.000 kr. Næste år forventes lavere omkostninger til reklamer samt en indtægt fra nye erhvervsabonnenter. Det blev nævnt, at vi er berettigede til lokaletilskud, hvilket bliver fulgt op af Birgit og Knusse.
Beretningen blev godkendt.
4. Der var ikke indkommet forslag til generalforsamlingen.
5. Valg til bestyrelsen, hvor følgende var på valg: Bent Kudsk, Knud Erik Grøn, Birgit Roesgaard og Mette Ørskov Rasmussen. Alle blev genvalgt.
6. Valg af 2 suppleanter, der vælges for 1 år ad gangen. To nye blev valgt, nemlig Peter Hansen og Merete Støttrup. Velkommen til :-)
7. Valg af 2 revisorer, der ligeledes vælges for 1 år ad gangen. Margit Gregersen og Jan P. Schmidt var på valg. Begge genvalgt.

8. Fastsættelse af kontingent for 2012. Kontingentet ændres ikke og fortsætter således med 125 kr. for enkeltmedlemmer og 200 kr. for par.
9. Eventuelt. Der var en god debat vedrørende de økonomiske betingelser ved at anvende Folkets Hus. Ønsker til bands blev diskuteret. Udgangspunktet indtil nu har været, at vi kommer med vore ønsker og derefter vurderer/vælger vi økonomien. Ved større og dyrere arrangementer søger vi underskudsgaranti hos kommunen. Forslag/ønsker: Poul Banks, Mike Whellans, Klezmer og Peter Abrahamsen. Fundraising kan måske være en mulighed for økonomsk hjælp, men det skal være tilknyttet et (større) projekt - ikke kun en klubaften. Måske skal vi vælge en musiktype med en årlig stor koncert indenfor emnet. Vi bør tillige overveje, om vi kan indføre lidt mere variation i arrangementerne, så vi ikke ”køre i samme musikalske rille” for længe af gangen. Gode forslag modtages gerne :-)
Dirigenten afsluttede den officielle del af generalforsamlingen med en tak for aktiv deltagelse til de fremmødte samt for god ro og orden samt en opfordring til at få nye til at melde sig ind i Folk-Club '95.
Næste bestyrelsesmøde holdes den 23. februar kl.18:00 hos Mette Ørskov langt ude på landet, Sahlvej 5, 7500 Holstebro.
Data på de nye bestyrelsesmedlemmer:

Merete Støttrup, Tambobakken 14, 7790 Thyholm, 61702677, e-mail: mamamerete@sol.dk
Peter Hansen, Uhresøvej 27, Mejdal, 7500 Holstebro, 97420686, e-mail: p.hansen52@webspeed.dk